Vi er i gang med det store opdateringsarbejde, registrering af alle vores Uafhængige Tatovører, lærlinge, medhjælpere, ejere og andet fagfolk med interesse for vores branche.
Og ja, i netværket bruger vi også vores andre netværk, til at få hjælpe til opgaver mm. Derfor kan man godt f eks være kommunikationsmedarbejder, for det har vi nogle gange brug for. Ligesom vi har journalister, folketingsmedlemmer mfl som hjælper til i vores arbejde.
Da Uafhængige Tatovører er et non-profit og nutidigt netværk kan vi godt være sammensat – og det er vi – på en anden måde end gammeldags “foreninger” med en bestyrelse, vedtægter, generalforsamlinger, kontingenter – for det er gratis at være med, og alle er lige her hos os. Alle bliver hørt, og ja, vi er på facebook, fordi det er gratis – og fordi ALLE vist er på facebook – og vi er vel alle inde og tjekke. Mange UT’ere ønsker også fremadrettet, at myndighederne OGSÅ er på facebook, så skal man ikke ud i og navigere rundt på mange forskellige hjemmesider. Man kan holde det samlet.
Og da UT ikke har kontingent, så kan vi ikke lave et medlemstræk, for at se om nogle nu er stoppet, flyttet eller andet. Så vi opdaterer jævnligt siden – ser du noget, som du ikke mener er helt opdateret, så skriv endelig.
Vi er så optaget af vores arbejde, møder osv, at det “kedelige” ikke altid lige ligger først… men viljen er der. Så derfor vil man også løbende se, at vores opdelinger af medlemmer i de respektive kategorier, vil blive opdaterede.
Vil du allerede nu finde ud af, om DIN tatovør, eller du som tatovør, er korrekt listet herinde, så kan du allerførst gå til “medlemmer” og “medlemmer i alfabetisk” – God søgning.