De Professionelle Uafhængige Tatovører er en aktiv medspiller og høringspart indenfor de nye tiltag for vores branche. Blandt andet har vi foreslået, at alle tatovører i Danmark, ved registrering, SKAL have gennemført et hygiejnekursus af mindst 6 timers varighed. Vi har afholdt 10 hygiejnekurser, og næste er 28.10.2018. Vi afholder 2 kurser om året.
Herudover har vi foreslået et introduktions/vejledningsbesøg, hvilket også er blevet et tilbud allerede fra 01.01.2019, inden registreringsordningen er lovpligtig fra 01.01.2020. Således kan man for 1200 kr få et besøg af Sikkerhedsstyrelsens medarbejdere, der kan vejlede og rådgive om indretning af tattoo studios, opbevaring af farver, korrekt hygiejne mm.
Vi takker vores Sundhedsminister, alle sundhedsordførere i folketinget, og ikke mindst, eller især formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt for at lytte til branchens eksperter, os tatovører, og tage godt i mod os på møder, vores høringssvar mm.
Vi glæder os over at års, ja næsten 2 årtiers arbejde er ved at være fuldført, så vi kan koncentrere os til det, vi er allerbedst til, nemlig at tatovere alle vores dejlige og loyale kunder.