De Professionelle Uafhængige Tatovører læser med stor interesse formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt’s artikel i Altinget.dk i dag angående tatovørerne.
Vi i DPUT har foreslået en del ændringer til lovteksten, ligesom vi også gjorde det til tidligere regering, uden at dette dog blev en del af den tidligere lov om frivillig registrering. Vi i DPUT har også veldokumenteret, hvorfor vi blandt andet mener, at alle tatovører skal være registreret. Og hvorfor vi mener, at alle tatovører, lærlinge, medhjælpere mfl, som dagligt opholder sig i et professionelt tattoo studio (i loven betegnet: “tatoveringssted”) bør have et hygiejnekursus af en varighed på minimum 6 timer. Vi er typisk et “nomade”-folk, der rejser verden rundt, for at dygtiggøre os, lære nye teknikker, få ny inspiration og deltage i seminarer mv. Med lovforslaget, som siger, at det kun er “tatoveringsstedet”, der skal registreres, har man intet overblik over branchen. Man har ingen værktøjer og statistikker til at se, hvor branchen bevæger sig hen. Ingen har pt noget tal på, hvor mange tattoo studios, der findes i Danmark. Ej heller hvor mange tatovører eller lærlinge der er. Ved at have en registrering, en licens, et certifikat på hver enkelt, har man mere overskuelighed. At tatovørerne også gerne vil have et registreringsbevis, en licens eller et certifikat, er ganske naturligt, da vi gerne vil have et bevis for, at vi er professionelle.
Tidligere har myndighederne udtalt, at da vi “ikke” er uddannede, kan vi heller ikke få et sådant bevis. Men mange af os har arbejdet med tatoveringer i årevis. Og vores måde at uddanne os på, er som den gamle traditionelle mesterlære. Vi lærer af en eller flere andre. Indrømmet, vi har ikke noget grundkursus på et teknisk skole eller andet “nymodens”. Vi har de gamle traditioner. Men mener, at bla det hygiejnekursus som vi tilbyder alle de, der arbejder professionelt med tatovering, lige fra rengøringspersonalet til indehaver, er et skridt i den rigtige retning. Når loven er på plads, vil DPUT arbejde videre på vores deciderede “tatovør-prøve”, hvor tatovørerne kan melde deres lærlinge til “eksamen”, for ad den vej, have et bevis på deres kunnen.
Indtil da, er vi fornem samarbejdspartner med myndighederne, og det vil glæde os, at vi, som eksperter for tatovør-branchen, får så meget opbakning til de forslag vi kommer med i vores høringssvar. Vi glæder os til, at loven bliver vedtaget, så vi kan få arbejdsro.
Mvh Tatto-Liz, stifter og talsperson af DPUT